Eight Balls Of Fire – Rock’n’Roll is back!
Elvis, Ray Charles, Jerry Lee Lewis & Chuck Berry - Ikoner fra en tid, hvor bilerne ikke kunne blive store nok, fedt var noget der skulle i håret og rytmisk musik var en trussel mod samfundet! Verden er blevet klogere siden, men musikken lever videre.
Eight Balls Of Fire er fire mand, der spiller tonerne fra dengang det var nødvendigt at censurere Elvis fra hofterne og nedefter. Ikke så meget pjat – bare Rock’n’Roll. Tro mod originalerne, men uden at træde i den nostalgiske spinat, leverer Eight Balls Of Fire de kendte, de glemte og de klassiske numre, der kan få selv den hårdeste Rockabilly på dansegulvet.
Blue Suede Shoes, Jailhouse Rock, Hit The Road Jack, Good Golly Miss Molly, Roll Over Beethoven og ja… You name it! De er der allesammen – krydret med overraskelser fra det omfattende sangkatalog fra dengang tre akkorder næsten var for meget af det gode!
50 års-fødselsdagen, brylluppet, firmajulefrokosten eller temafesten – Eight Balls Of Fire kommer gerne og gør sit til at festen får lige det ekstra man havde ønsket sig.